top of page

Praktisk-musiske fag

Musik 

I musik fra 0. til 5. klasse opnår eleverne en bred vifte af basisviden og kompetencer og stifter bekendtskab med kunsten at performe. Eleverne bliver undervist i noder, rytme, trommespil, lidt blokfløjte og xylofon. vi synger meget, spiller Stomp, hvor man bruger kroppen og hverdagsting som instrumenter.
Derudover har skolen assemblies mandage og fredage, hvor vi synger. Eleverne optræder til kulturelaften, Santa Lucia julekoncert, skolernes sangdag, i klasserns teaterstykker og optrædener, og eleverne deltager i det årlige talentshow til fastelavn. Derudover optræder de ofte med sange på tysk, som de lærer i deres tyskundervisning.

BIS (9 of 91).jpg

Kreafag 

På skolen har vi sammenlagt håndværk og design og madkundskab. Vi arbejder med forskellige materialer og håndværksmæssige teknikker. I madkundskab er der fokus på sundhed, madkulturer, madlavning herunder f.eks. mad over bål. Undervisningen skal inspirere eleverne til at bruge deres hænder, bruge en opskrift, være kreative, “gør det selv”, re-design og selv designe egne ting. Alle elever skal lære både de hårde og bløde materialer at kende i løbet af deres skoletid. I kreafaget stifter de også bekendtskab med forskellige typer af værktøj.  I C og D-klassen er der skemalagt 2 ugentlige krea-timer.

BIS (48 of 91)_edited.jpg

Idræt  

Vi har idræt fra 0. - 9. klasse. De mindste har idræt på skolen og fra B-klasserne har vi adgang til Ryparkens idrætsanlæg 5 minutter fra skolen. Vores idrætsundervisning er tilrettelagt efter de nye fællesmål, hvor vi har fokus på alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer og krop, træning og trivsel. Undervisningen forgår primært på engelsk, da idræt undervises på tværs af dansk- og engelskafdelingen. 

Da idræt er et eksamensfag i danskafdelingen er undervisningsmaterialet altid på dansk. Vi har så meget aktiv idrætsundervisning som muligt og har stor fokus på færdigheder. Vi kommer igennem forskellige temaer og aktiviteter, så eleverne opnår en bred forståelse af krop og forskellige idræts- og sportsgrene.

 

Vi har også et stort fokus på trafikundervisning, da eleverne skal kunne færdes sikkert til vores eksterne faciliteter og generelt i trafikken. Derfor har vi har også cykling på programmet, hvor vi hvert 2. år gennemfører en cykelistprøve.  

Hvert år afholder vi 2 spændende sportsdage, hvor der laves atletik og boldspil. Alle klasser deltager i disse dage.

 

Derudover har vi også sponsored run, hvor eleverne prøver at løbe så langt de kan. Vi deltager også i Skole-OL i København og har tidligere kvalificeret os til finalestævnet i Århus.

1ec7fe1fc2a04d46bdd969ad4bbb42f3.jpg
bottom of page